søndag den 12. oktober 2014

Så blev tæppet endelig færdig!!

Omkring juletid sidste år startede jeg på dette tæppe - jeg havde forinden hæklet dette færdig til min svigermor og fik lyst at lave et mere - bare med grannystripes i stedet for en firkant, der blev større og større.

Jeg kan ikke sætte tid på, hvor lang tid det har taget at hækle tæppet, for jeg har hæklet mange andre ting undervejs og lagt det til side i lange perioder. Jeg har hæklet med bomuldsgarn i mange farver købt forskellige steder og på nål 3. Hver gang jeg havde hæklet 4--5 rækker hæftede jeg ender med det samme, så det ikke blev et kæmpe arbejde til sidst i processen.
Jeg har skiftet farve ved hver række og det kan man jo selv lege lidt med om nogle farverækker skal være bredere end andre :-)

Se opskrift og diagram herunder:










Opskrift: 

Slå 268 masker lidt løst op.
Hver række vendes med 3 luftmasker. 
Første omgang: hækl. 3 stangmasker i femte maske fra nålen, spring 2 luftmasker over og hækl 3 stangmasker i næste maske osv. rækken hen - den sidste maske bliver der dog kun plads til 1 stangmaske. 
Anden omgang: 3 luftmasker i forrige rækkes øverste maske og 2 stangmasker i samme maske, spring to luftmasker over og hækl 3 stangmasker i næste maske - fortsæt rækken ud - sidst i rækken hækles 2 stangmasker i samme maske. Se evt. diagram herunder:



Fortsæt så langt som du ønsker tæppet skal være. Brug evt. andre garntyper end bomuld - tæppet bliver meget tungt - det er jo en smagssag :-)

*Karina*

4 kommentarer:

  1. Hvor er tæppet blevet fint :) Skønne farver.. Det er altid dejligt at få afsluttet et så stort projekt og lækkert at kunne putte sig under et af sine hjemmehæklede tæpper.. :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot. Kæmpe arbejde du har haft der.
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæmpe og også hyggeligt arbejde :-)

      Slet

Tak for din kommentar :-) Hilsen Karina

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...