Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag

fredag den 25. marts 2016

Ny kjole i jersey

Jeg har syet endnu en jersey kjole :) 

Jeg synes, at det går hurtigere nu med at klippe stoffet ud (kender efterhånden mønsteret) og ved, hvordan de enkelte dele skal syes sammen. 
Selvom jeg er meget tilfreds med resultatet, så har jeg ved denne kjole også gjort mig nye erfaringer :)

Til en anden gang vil jeg:

- undgå sort i mine kjoler. Kontrasten til det lyseblå stof bliver for kradsbørstig og dyster. En lysere (blødere) kontrastfarve i pastel havde været bedre, synes jeg. 

- sy det sorte ombuk til sidst, når ærmet er syet sammen. Man kan ikke se det bå billedet, men jeg gjorde det at jeg syede det sorte stof på mønsterstoffet på ærmet inden jeg syede ærmet sammen. Det resulterede i et mindre pænt resultat, da man kan se endesyningen - giver det mening?

-  sy en krave, som havde været en fin finish på denne model, da jeg valgte at lave en falsk stolpelukning. 

Har du nogle gode råd til mig til min næste kjole? Jeg vil blive glad for en kommentar herunder :)






*Karina*

Gammel kjole får et par lommer

En gammel kjole fra H&M får lidt nyt liv med et par hurtige lommer. 
Projektet var også lidt min måde at øve mig med at lave lommer uden at ofre en fin ny-syet kjole, hvis resultatet ikke blev efter hensigten. 
Jeg er jo lidt autodidakt med mange ting og det betyder også, at jeg laver fejl, men dem lærer jeg jo også af hen ad vejen :) 

F.eks. synes jeg ikke altid det er pænt med en kontrastfarve i tråden. Her har jeg syet med orange tråd på det blå kantebånd og det har jeg set er pænt på nogle kjoler... 

Kantebåndet bøvler jeg stadig lidt med at få pænt...

Men alt i alt er det da blevet til et par søde og sjove lommer, som lyser lidt op i det sorte, som jeg efterhånden aldrig går med... Elsker nemlig mere og mere farver :)

Har du lavet nogle flotte lommer, så link gerne til din side under kommentarer :) 







*Karina*

mandag den 29. februar 2016

Nyeste kjole!

Så blev min kjole i jerseystof fra Stof 2000 færdig!! Jeg er rigtig glad for resultatet og tager tilløb til at kaste mig ud i sværere teknikker med krave m.m. på den næste jeg syr...
Det bliver et spændende kjole-år er jeg sikker på :)





*Karina*

søndag den 13. december 2015

Ny kjole af stofrester!

I sommers fik jeg denne fine stofrest af en veninde med fine store blomster på - jeg kunne i lang tid ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg skulle sy ud af stoffet. 
Da min søster så kom forbi med en lysegrøn stofrest til mig, kunne jeg pludselig se en rigtig "Yvonne-kjole" for mig. 

Så frem med Onion 2035 mønsteret og så var min nye yndling færdig :-)




*Karina*

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...