Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag

tirsdag den 12. september 2023

Lav dine egne flagranker

Når jeg sælger mine flagranker, så lægger jeg dem i en cellofanlomme med fint papir bag :)


Der går længere og længere mellem, at jeg poster herinde på min blog, men til tider savner jeg "de gamle dage", hvor jeg lavede billed-tutorials, så her kommer lige én på flagranker, som jeg tit laver:

Det følgende er en beskrivelse af, hvad jeg har brugt af materialer osv. Det kan sagtens gøres på en anden måde. Lav f.eks. mere vamsede flag af tykkere garn og større flag ved at bruge en større hæklenål... Variationerne er uendelige :)

Garn: Bomuld 

Hæklenål: nr. 3


1.runde

Slå 20 luftmasker op. 

2. runde

Hækl halve stangmasker fra 3. maske fra nålen rækken ud.




3. runde

Vend med 2 luftmasker. Hækl halve stangmasker fra 2. maskeled og rækken ud.


Sådan fortsætter du, så du i hver runde vender med 2 luftmasker og springer første maske over på næste række, så flaget begynder at forme sig.







Afslutning:

Hæft alle enderne, når spidsen er hæklet.

Hækl flagene på en kæde med fastmasker ved at starte med 50 luftmasker (enden, man binder flagranken op med).

Herefter hækles flagene én efter én på "kæden" med fastmasker og mellem flagene er der 20 luftmasker. 

Når du kommer til enden med sidste flag hækles 50 luftmasker igen og hækl herefter tilbage med en omgang fastmasker mere.


Det lille fine "Handmade" mærke er købt på Shein her  
Jeg kan også anbefale disse mærker til større projekter 🔎







*Kreafreak*

søndag den 5. marts 2023

Nye suttesnore til en ven...

 En ven af familien havde nogle gamle seleclips liggende med suttesnore på og spurgte, om jeg ikke ville hækle nye snore på - og det ville jeg da gerne :)

Da der ingen ønsker var til farve eller stil, så var det en kærkommen mulighed for at genopfriske gamle kendte mønstre og også freestyle lidt :) 

De gamle suttesnore var sådan set fine nok, men også lidt slidte...






Materialer:
Det meste garn er fra Søstrene Grene og Føtex (100 % bomuld) 
Mærkerne "Handmade" er fra Shein og du kan købe dem her 💲 

*Kreafreak*











  

lørdag den 26. december 2020

Hæklede juletræer

Gråvejr er i mit tilfælde: hæklevejr! Og det blev til disse juletræer.

Perlerne er købt i Søstrene Grene for flere år siden, men jeg tror godt, at man stadig kan købe dem. 

Se opskrift under billederne.








De første billeder er juletræer hæklet i Søstrene Grene Bomuldsgarn på nål 2½. 
De store juletræer er hæklet med nål 3 i en rest garn, jeg havde, som er noget tykkere bomuldsgarn.

Slå 20 luftmasker op.

Vend med 2 luftmasker (udgør 1 halvstangmaske) og hækl herefter halvstangmasker fra tredje maske fra nålen og hele rækken ud.
Resten af træet hækles således:
Vend med 2 luftmasker (udgør 1 halvstangmaske) og hækl herefter halvstangmasker fra anden maske fra nålen og hele rækken ud. 

Til slut syes enden på træet med en lille løkke og en perle sættes på toppen - jeg har limet den fast på garnet med en lille klat limpistolslim.

*Karina*






lørdag den 16. maj 2020

Hæklede kort

Mit datter gav mig for længe siden et par mapper med glansbilleder, som hun ikke ville have mere. Og som så meget andet måtte jeg bare gemme dem og nu ved jeg hvorfor.

Glansbillederne skulle limes på pap (forskellige ark købt på tilbud i Panduro Hobby) og så skulle der hækles rundt om og voila: så kom disse fine kort frem. De vil med garanti skabe glæde hos nogen, der en dag skal have en lille gave :)









*Karina*

Fra viskestykker til taske...

Jeg fandt nogle rigtigt fine viskestykker i Netto for nogle uger siden, som jeg havde en idé om at sy om til lidt tasker. 

Her er én af de tasker, jeg fik syet:






*Karina*

fredag den 8. maj 2020

Hæklede karklude er det nye sort :)

Vi får hele tiden at vide, at vi skal undgå plastik og særligt mikroplastik er synderen, når det kommer til problemer med plastik i havene. 

Vi har altid brugt de billige engangsvaskeklude fra Netto, Føtex osv. indtil vi lærte om mikroplastik i netop disse karklude og så gik vi over til at bruge hæklede karklude i stedet, som vi har brugt lige siden. 
Jeg har siden lært, at karkludene faktisk ikke er den store synder i fht. mikroplastik, men det er jo bedre at undgå ting generelt med plastik i, så lidt har også ret, tænker jeg. Læs her om hvilke ting, der ender som mikroplastik i havene 🔎

Karkludene er søde at give væk som gave og på denne side 🔎 kan du gratis downloade banderoler og printe til papir, som du kan sætte rundt om karkludene, så det ser helt professionelt ud :) 





*Karina*

onsdag den 12. april 2017

Hæklede karklude

Jeg er blevet rigtig glad for at give hæklede karklude væk i gave og de skaber da også stor glæde hos dem, der tager imod :)

Jeg hækler ikke noget bestemt mønster, men skifter lidt som jeg har lyst. Jeg er blevet rigtig glad for V-mønsteren- se her.

Denne gang blev det til solskinsvarme farver fra Søstrene Grene. Etiketterne kan du downloade her.



*Karina*

søndag den 19. marts 2017

Hæklet sutteklud til en lille ny...

Jeg har hæklet en lille nusse-klud til en kollega, der snart barsler med en lille pige. 
Jeg har opskriften fra et gammelt udklip fra Hendes Verden, tror jeg - der findes masser af opskrifter på nettet. 





*Karina*

fredag den 24. februar 2017

2 kaktusser i gave til en kollega

Jeg har hæklet 2 kaktusser til mine søde kollega, som i mandags fyldte 30 år. 
Krukkerne er fra Søstrene Grene - garnet er fra Søstrene Grene + en lille rest. 
Jeg tager et stykke pap og tegner den øverste del af fra krukken og bøjer siderne lidt ned og hækler "jord" omkring. 
Jeg bruger også pap som "base" for blomsterne - se længere nede.




"Hand made" mærkerne er fra www.littlebugz.dk


Papstykket er fra en gammel Knorr Lagsagne pakke, som jeg har beklædt med lidt papir fra Panduro Hobby. Jeg forsøger altid lige at bruge/genbruge de ting, jeg har lige ved hånden.



Cellofan giver altid et meget fint og eksklusivt look, synes jeg :)



Det grønne mærke er købt/designet på www.vistaprint.dk - jeg skal nu til at have lavet nogle nye, for min mail-adresse er ikke aktiv mere... Jeg har karina.peschardt@gmail.com nu...


Der er ikke nogen opskrift på kaktusserne, da jeg bare har hæklet freestyle :) 

*Karina*


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...