Garngrafitti på Nørrebrofestivallen

Jeg har mødt en masse spændende mennesker i dag på Nørrebrofestivalen: Folkene bag Woolspire, et kærestepar fra Italien, hvor pigen også laver garngrafitti i Italienske byer, Heidi med bloggen Wool Rocks, Majbrit fra Frøken Strik, den ivrige garnbomber Merete fra Fiber Poems og mange flere søde mennesker :-)

Det har været en dejlig dag med solskin, snak og strikning og hækling og her er stemningsbillederne fra Den røde plads foran Nørrebrohallen og ikke mindst billeder af første del af det store garngrafitti-værk, som kommer til at pryde "skraldeskuret" ved siden af Nørrebro Bibliotek.

Hvis du gerne vil være med, så fortsætter de i morgen, søndag :-)

De der sad udenfor...

Min cykel blev selvfølgelig brugt som blikfang 

for arrangementet :-) 

 Og de der sad indenfor og samlede alle lapperne...

Første tæppe blev færdigt og der bliver "prøvemålt"...

Den yngste deltager, på 12, puttede sig i tæppet inden det kom op at hænge :-) 

Nørrebro Bibliotek

Så blev det sat op!

Jeg står udenfor og tager imod ståltråd, som Majbrit tager imod inde i skuret...

Færdig!

I morgen skal damerne sætte de næste to stykker op og det bliver bare så flot!! 

Det var så fedt at møde andre, der er ligeså tossede med garn og garngrafitti, som jeg, og jeg er sikker på, at jeg skal møde mange af de dejlige mennesker igen til et andet arrangement :-)

*Karina*

Forstår mig ikke rigtigt på kunst...

...og alligevel hænder det, at jeg støder på noget, som på én eller anden måde får mig til at stoppe op. Det er på ingen måder kønt (i mine øjne), men er det ikke også det, der er meningen med noget kunst? At det skal vække opsigt, få en debat igang eller få os til at reflektere over livet?

Var lige i mit lokale center i Albertslund i dag og stødte på flere nye skulpturer, der hver især fortæller deres historie...

H.C.Andersen står nær vores bibliotek og har i forbindelse med "Støt brysterne" ja.... fået bryster! :-)

En hjemløs, der ligger krøllet sammen under sit tæppe. Mon han vækkede mere opsigt, hvis han var levende? I doubt it...

Harmonikaspilleren, der sidder og venter på sin skilling fra de forbipasserende. Jeg overhørte et barn sige til sin far: "Skal vi ikke gå ned i tunnellen igen og se om ham harmonikaspilleren er levende?" :-)

Når man kommer ud af tunnellen (under togene) kommer man til den store badescene, som skulle være byens vartegn?! :-)

I mit eget kvarter stod et kastanjetræ og skyggede for en have, så den måtte lade livet - dog blev det til et kompromis, som I kan se herunder :-)

Så kunst er en sjov størrelse, ik :-)

*Karina*