Viser opslag med etiketten Tæpper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tæpper. Vis alle opslag

tirsdag den 19. januar 2016

Et tæppe er færdigt

Jeg har hæklet et tæppe, som startede som en lille oldemorfirkant, der blev større og større :)
Så tæppet er lidt atypisk ved at være kvadratisk.





*Karina*

søndag den 27. december 2015

Lapper til et nyt tæppe

Det er efterhånden sket et par gange, at jeg har fået et flip med at hækle lapper tiltænkt et tæppe. Desværre holder min tålmodighed ofte ikke længe nok til at blive færdig... 
Jeg har regnet på at hvis jeg hækler 5 lapper om dagen, så kan jeg være færdig på 60 dage, så det er da meget overkommeligt, tænker jeg... 
Nu må vi se.... de fleste tæppe-lappe-projekter, som jeg er startet på er endt med at blive til tasker eller garngrafitti...

Hvad tror du? Bliver jeg mon færdig inden marts? :-)





*Karina*

søndag den 12. oktober 2014

Så blev tæppet endelig færdig!!

Omkring juletid sidste år startede jeg på dette tæppe - jeg havde forinden hæklet dette færdig til min svigermor og fik lyst at lave et mere - bare med grannystripes i stedet for en firkant, der blev større og større.

Jeg kan ikke sætte tid på, hvor lang tid det har taget at hækle tæppet, for jeg har hæklet mange andre ting undervejs og lagt det til side i lange perioder. Jeg har hæklet med bomuldsgarn i mange farver købt forskellige steder og på nål 3. Hver gang jeg havde hæklet 4--5 rækker hæftede jeg ender med det samme, så det ikke blev et kæmpe arbejde til sidst i processen.
Jeg har skiftet farve ved hver række og det kan man jo selv lege lidt med om nogle farverækker skal være bredere end andre :-)

Se opskrift og diagram herunder:










Opskrift: 

Slå 268 masker lidt løst op.
Hver række vendes med 3 luftmasker. 
Første omgang: hækl. 3 stangmasker i femte maske fra nålen, spring 2 luftmasker over og hækl 3 stangmasker i næste maske osv. rækken hen - den sidste maske bliver der dog kun plads til 1 stangmaske. 
Anden omgang: 3 luftmasker i forrige rækkes øverste maske og 2 stangmasker i samme maske, spring to luftmasker over og hækl 3 stangmasker i næste maske - fortsæt rækken ud - sidst i rækken hækles 2 stangmasker i samme maske. Se evt. diagram herunder:



Fortsæt så langt som du ønsker tæppet skal være. Brug evt. andre garntyper end bomuld - tæppet bliver meget tungt - det er jo en smagssag :-)

*Karina*

onsdag den 7. maj 2014

Lækker pose og tæpper in progress

Jeg elsker små søde tasker, poser, punge... you name it. Og jeg er blevet lidt forelsket i Eva Vinzents ting... her er én af de poser, jeg har købt af hende... Og mon ikke også snart du begynder at blogge, Eva ;-)





Og her er de seneste billeder af mine to tæppeprojekter samt en kommende pude til havens gyngesofa :-)








Et styks begyndende pude... Planen er at bagsiden skal beklædes med stof :)



*Karina*

søndag den 23. marts 2014

Endnu en ugle så dagens lys

Indimellem de store projekter laver jeg mere overkommelige projekter, som små hæklede dyr og sløjfer.

Denne gang fik jeg lyst til at lave en ugle, da den er rigtig nem at sidde med i toget på vej til og fra arbejde og så tager den ingen tid at lave, når du har styr på fast- og stangmaskerne ;-) 

Opskriften kan du finde her.




*Karina*

søndag den 16. februar 2014

Cykel, tæpper og hamaarmbånd

Nå, kunne ikke lade være...
- måtte garnbombe min cykel lidt mere... :-)






Har ligget syg stort set hele min ferie og har stadig svært ved at komme af med min forkølelse :-( Nu er ferien ved at være slut og jeg har slet ikke nået at være så krea, som jeg ville :-( 

Så her på falderebet fik jeg lige givet min cykel lidt mere garngrafitti - synes den er så sød :-)

Ellers har jeg da fået hæklet videre på ét af mine tæpper (se billede nedenfor), droppet det strikkede se her og lavet lidt hamaperlearmbånd (se billede nedenfor). 
Nå ja, jeg har faktisk droppet nogensinde at strikke igen - det gør ondt i fingrene, det er ikke sjovt og hyggeligt som hækling... I er hermed droppet pinde og givet væk!!!




Se DIY video her


Den ene side...

Den anden side...

Firkanterne er hæklet efter denne opskrift og jeg har hæklet dem sammen ret mod ret og hæklet fastmasker i bagerste maske. 
Jeg er nået til en rytme, der hedder 6 firkanter og så hækler jeg dem sammen og videre på tæppet. Der mangler i hvert fald mere end dobbelt så mange rækker, som der er nu. På billedet er det svært at se forskel på de lilla og blå firkanter...

*Karina*

onsdag den 5. februar 2014

Upcycled fleece tæppe

Det var helt spontant, at jeg en aften sad og kiggede på vores gamle fleecetæppe og fik lyst til at prøve at hækle omkring det. Tænker at der skal nogle fine doileys fra Frøken Garnglad på det også... og måske et par blomster :-)




*Karina*

onsdag den 29. januar 2014

Kreafreaks med gang i mange ting...

På facebook er jeg med i disse grupper:





- og mine hækle-med-søstre ;-) skriver ofte om, at de har gang i flere projekter ad gangen og ja... det er bare sådan det er!! Forhåbentlig bliver man også færdig med noget en gang imellem...

De fleste, der nørkler med mange kreating: hækling, tegning, syning osv. kender til dét at springe fra projekt til projekt og hvorfor gør vi så egentlig det?

Måske du kan nikke genkendende til ét af mine bud :-)


4 bud på
HVORFOR 
du har gang i flere projekter på én gang

1) Du har ild i røven og udstyret med et meget veludviklet igang-sætter-gen, som bare skal søsættes! 

2) Du er småstresset og kan ikke falde til ro med ét projekt. 

3) Du er rastløs og keder dig lidt ved de projekter, du har sat i gang og så er der noget meget mere spændende ved dét, og dét og dét....

4) Du trives bedst med mange bolde i luften, som du kan gå til og fra, som du nu har lyst.

5) Fordi det kreative og sjove ligger i dét nye, du sætter dig ind i og bagefter er der bare "slavearbejdet" tilbage, så derfor kræver noget "nyt" din opmærksomhed igen og igen og igen... 



Her er nogle af mine egne projekter: 

...ny blog, arbejdsrelaterede projekter, der griber ind i fritiden (ongoing = jeg er lærer), sy stofposer til høretelefoner (har ligget længe), hækle tæppe til mig selv (se billede), hækle andet tæppe (se billeder af firkanter), hækle pude (se billede), reparere hæklet taske (har ligget alt for længe) og indtil flere ufærdige zentangle-tegninger... 





Disse firkanter i det blødeste akryl fra TIGER skal blive til et dejligt lunt tæppe :-)




Endnu et igangværende tæppe, men ork... der er lang vej endnu, så det kan jeg hygge mig med lææææænge :-) 



En pude på vej...


- og så er der alle de projekter, der ikke er igangsat, men sidder i hjernen og venter på at komme ud på papir, stof, pap, træ, plastik, perler, garn osv.




*Karina*

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...