søndag den 10. februar 2013

DIY hæklede sutsko

Disse sutsko er hæklet med to garnnøgler købt i Netto til under 15 kr pr. rulle - garnet veksler i farverne, som giver et sjovt spil i sutskoene. Jeg har brugt nål 2½ og alt er hæklet i stangmasker på nær kanten, som er i fastmasker. Har du brug for at se, hvordan de forskellige masker hækles, kan du få hjælp her.





DIY sutsko (til voksne)

1. Start med at hækle 8 stgm i en magisk ring...




 2. 2 stangmasker i hver maske hele vejen rundt (i alt 16 masker)

  
3. *1 stangmaske i første maske, 2 stangmasker i næste maske* gentag fra *til* hele vejen rundt. (i alt 24 stangmasker)




4. *1 stangmaske i hver af de første 2 masker, 2 stangmasker i næste maske* gentag *til* hele vejen rundt (i alt 32 stangmasker)

 

 5. * 1 stangmaske i hver af de 3 første masker, 2 stangmasker i næste maske* gentag *til* hele vejen rundt (i alt 40 stangmasker)

 6. Hækl 5 omgange med stangmasker i hver maske (i alt 40 stangmasker på hver omgang)






7. Hækl 2 luftmasker og vend arbejdet. *Hækl 30 stangmasker frem og vend arbejdet med 2 luftmasker.* Gentag *til* til skoen har samme længde som din fod.










8. Sy hælen sammen ved at vende skoen på vrangen og sy de to yderste masker sammen hele vejen op.



9. Hækl fastmasker rundt i skoens kant, så den bliver jævn og fin. Denne sko har fået fastmasker 2 x rundt - muligvis ikke nødvendigt med alle garntyper - kommer også an på hvor tæt og fast du ønsker skoen - prøv dig frem :-)








Sidder skoen lidt for løst om din fod, kan du vælge at hækle en rem i stangmasker med en løkke til en knap, som ekstra støtte - eller også bare lave én for syns skyld, som ekstra pynt :-) 

En ekstra række fastmasker kan også få skoen til at sidde lidt tættere om din fod.

Du kan i øvrigt pynte din sutsko med blomster, sløjfer osv. Find masser af inspiration her  

*Karina*

9 kommentarer:

  1. disse fine sutsko er hermed gemt på min computer ti en snarligt projekt... tak for dem og en fin blog
    Dot

    SvarSlet
  2. De ser supersøde ud. Jeg er lige begyndt på det med at hækle og holder mig til opskrifter, som en nogenlunde til at gå til. Jeg tror muligvis godt, jeg kan lave disse :o) Men jeg forstår simpelthen ikke det med den magiske ring, selvom jeg har set videoen om og om igen. I de andre "runde ting" jeg har lavet, har jeg samlet en cirkel af luftmasker. Kan jeg også gøre det her? :)

    Mvh. Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan sagtens starter med at hækle en ring af luftmasker og så hækle stangmasker omkring...

      Slet
  3. Det lykkedes mig, og de blev superfine! Tak for opskriften :)

    SvarSlet
  4. Hej :) hvilken slags garn har du brugt, svært at lure på billedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanna, jeg tror jeg købte det i Netto, som "strømpegarn" - det er flerfarvet.

      Slet
  5. Tak for en rigtig fin opskrift, har lavet tre par indtil videre :-)
    Ville lige høre om du kan hjælpe mig. Jeg vil rigtig gerne lave et par til min svigerinde, jeg ved hun bruger str 37/38 så jeg kan ikke bruge min fod til at måle af efter. Nogen forslag til hvordan man ser om arbejdet er langt nok?
    Hilsen Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette, måske du kan bruge dette link: http://www.progolf.dk/Files/Images/manualer/sizeguide-adidas-.html - her kan du i hvert fald se skostørrelsen i cm :) God hæklelyst!!

      Slet

Tak for din kommentar :-) Hilsen Karina

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...